Her på siden kan du få lidt historie om symaskiner og støvsugere

Historie om Brother

Selskabet:
• Brother har eksisteret siden 1908 (firmanavnet Brother er fra 1934).
• Brother oprettede sit første kontor i Europa i 1958.
• Brother har været i Danmark siden 1968.
• At Your Side, over hele verden: Brother gruppen opererer i 28 lande og sælger til          mere end 100 lande.
• Brother fabrikker er placeret i 24 lande, deriblandt Japan, Taiwan, Kina, Korea,    Amerika, Malaysia, Brasilien, Irland og Storbritannien.
• Større end du tror: Arealet af Brother’s Jupiter distributionscenter in Memphis, Tennessee, USA, er på størrelse med 12 fodboldbaner.
• Karaoke konger: I Japan er Brother den førende leverandør af banebrydende ISDN multi-media karaoke teknologi og polyfoniske ringetoner til mobiltelefoner.
• Fascinerende fax: Brother er verdens største producent af telefax og har solgt over 10 million maskiner.
• Lille men perfekt formet: Brother lancherede verdens mindste selvstændige mobilprinter. M-print er så lille, at den passer i en jakkelomme!
• Etisk livssyn: Brother var den første printerproducent, som opnåede den eftertragtede TCO standard i 2003 – et globalt anerkendt benchmark for udmærkelse inden for økologi, energi, emission og ergonomi. Brother er også den første producent, der har fået en inkjet alt-i-én Blauer Engel godkendt.
• Zero to hero: Brother’s P-touch labels kan fryses ved temperaturer ned til -80°C og kan tåle temperaturer helt op til 300°C.
• Styrke til folket: En super sofistikeret Innov-is 4000D computerstyret broderimaskine har omkring samme datakraft som en bærbar PC!
• Design for livet: Nogle af verdens største modenavne, så som DKNY, Levi’s og Zandra Rhodes, er lavet med en Brother industri symaskine

Historie om Elna

Selskabet:
Varemærket Elna har altid symboliseret kvalitet, innovation og service. Elna bygger også i dag sit selskab på dette fundament. Elna er et selskab i vækst, som er optaget af at give sine kunder og internationale distributører den bedste ekspertise. Elna er aktiv i over 60 lande rundt om i verden. Elnas styrke ligger i visheden om, at vi har med et internationalt marked at gøre. Derfor er det vort vigtigste formål ved vor produktudvikling at afdække de forskellige behov og trends på de forskellige markeder. Elna har en stærk tro på, at søm skal være sjovt, og for at det skal være sjovt at sy, må maskinerne være: brugervenlige, alsidige og moderne. Som et resultat af dette var Elna den første til at introducere specielle egenskaber som letvægts maskiner, automatisk nåltråder, heirloom søm, forlængelsessøm, hukommelsesbanker, Pro Cards og EnVision Cards. I tillæg har Elna altid været kendt for vores stingkvalitet og designet på vores symaskiner.

Historie Varemærket Elna har gennem flere banebrydende innovationer, oparbejdet en markant plads i syindustrien og vore produkter er i en klasse for sig selv. Elnas symaskiner har eksisteret siden 1940 med lanceringen af Elna # 1, den første kompakte, mobile, elektroniske symaskine med friarm (når foldet ud, formede metalkuffertens sider et symaskinebord). Elna # 1 var grøn, et modtræk til den traditionelle sorte, hvilket i sig selv var en innovation dengang. Maskinen var en stor succes, og sådan begyndte Elnas engagement i industrien for husholdningssymaskiner. Elna Supermatic blev introduceret i 1952 med egenskaber som zig-zagsøm og udskiftelige mønsterkammer, designet for at sy forskellige sømmønstrer. I 1968 blev Elna Lotus lanceret. En kompakt symaskine med et unikt design. I dag kan man se Elna Lotus i designsamlingen på New York’s Museum of Modern Art (MOMA). For at være konsekvent i strategien om at forblive i fronten af teknologi-udviklingen, lancerede Elna den første strygepresse for husholdningsbrug i 1973. ElnaPress fik enorm succes, da den revolutionerede, hvordan folk strøg deres tøj. ElnaPress var i sandhed den første strygepresse, som var designet for husholdningsbrug.

Produkterne Elnas produktserie indeholder Elna symaskiner, Elna overlock og Elna strygepresser. Elna symaskiner og overlock dækker en bred vifte af produkter, alt fra enkle mekaniske modeller til avancerede computerstyrede symaskiner, som kan både sy og brodere intrikate broderier. Bag hvert produkt ligger Elnas dedikation til fremragende dygtighed og kvalitet.

Historie om Electrolux

Virksomhedens historie
Støvsuger inspirerede
Året 1908. Den svenske forretningsmand og salgsekspert, Axel Wenner-Gren, så en primitiv, uhåndterlig støvsuger i et udstillingsvindue i Wien. Der skulle en temmelig stærk person til at tumle den. Men deri så Wenner-Gren en betydelig forretningsmulighed.
Wenner-Grens stræben efter resultater
Electrolux historien starter med én mand, der var fast besluttet på at gøre støvsugeren til en fast bestanddel af ethvert hjem

Producent søges
Året 1913. Bærende på en støvsuger er den unge iværksætter Axel Wenner Gren på vej til AB Lux’ forretningssted i Stockholm, her fremstiller man petroleumslamper. I flere måneder har han ledt efter en samarbejdspartner til fremstilling af denne nærmest ukendte husholdningsmaskine uden succes. Men Wenner-Gren har ikke i sinde at give op. I dag har han en aftale med C.G. Lindblom hos Lux.

Ledig produktion
Lindblom, en dreven forretningsmand, har stået ved roret for en succesrig gaslygtevirksomhed. Lindbloms Lux-lygter er opstillet på alle større gader i Sverige, og for at imødekomme det stigende behov har han bygget en af de største fabrikker i Stockholm. Men heldet slap op for nogle år siden, da den moderne elpære kom til byen, og Lux’ gaslygter er hurtigt blevet forældede. Lindblom er forgældet.

To mænd mødes
Lindblom rejser sig ikke fra sit skrivebord, da Wenner-Gren kommer ind på hans kontor, og han giver ham kun ti minutter til at fremføre sin sag. Wenner-Gren hilser på Lindblom, åbner den runde taske, han har med, og begynder at støvsuge.

Interessen vækkes
Lindblom rejser sig og ser til i forundring over maskinens styrke og beskedne størrelse. Så kommer det hurtigt fra Wenner-Gren: ”Jeg ønsker, at ethvert hjem i hele verden skal have sådan en. Jeg har det patenterede design – jeg mangler bare en samarbejdspartner, der vil hjælpe mig med at få dem produceret.”

Skepsis
Han fortsætter præsentationen og forklarer sin situation, men Lindblom har svært ved at forestille sig, at folk skulle være interesseret i at have en støvsuger. “De har ingen penge, så hele risikoen lander hos os, og den risiko vil jeg ikke tage,” forklarer Lindblom.

Løfte om succes
Men Wenner-Gren viger ikke tilbage for en risiko, og han ved, at han har noget, der vil ændre fremtiden i alle hjem. “Jeg garanterer, at kunderne vil have denne lille maskine, og jeg lover, at jeg personligt vil sælge 500 maskiner,” sagde han. Han tilbyder også at dele overskuddet med Lindblom og refundere ham pengene for alle de støvsugere, der ikke sælges.

En aftale
Der går næsten et minut, inden Lindblom siger noget: ”Vi har en aftale, 500 maskiner, Wenner-Gren, inden udgangen af 1913. Hvad De ikke sælger, betaler De for,” sagde han.

Og så af sted…
Inden et år havde Wenner-Gren skabt et team af sælgere og oplært dem i en ny salgsmetode, han havde opsnappet i Amerika: dørsalg. Wenner-Gren indførte også fuld tilfredshed eller pengene tilbage, den første garanti af sin slags i Sverige. Sammen med en håndfuld sælgere gik Wenner Gren fra dør til dør og demonstrerede, hvor stærk modellen var. Teamet rejste rundt i Europa med maskinerne. Ved udgangen af 1913 var der solgt 16.000 Lux 1 modeller – 32 gange den lovede mængde.

En kunde giver Electrolux noget at tænke over
De første støvsugere havde form som en spand og var tunge og uhåndterlige, indtil en kunde gav Electrolux den ide at montere støvsugeren på en slags slæde.

En sælger tager på hjemmebesøg
Den unge husmor Maria Eriksson ventede ikke besøg den formiddag i 1922, men hun lukkede alligevel op, da det ringede på døren. I døren stod til hendes overraskelse den selvsamme sælger fra Electrolux, som havde været der for at sælge maskinen til familien et halvt års tid tidligere. Maria brugte LUX 1 til det huslige arbejde og var faktisk ret så taknemmelig over at have et så moderne apparat til rengøringen.
”Undskyld jeg forstyrrer,” sagde han. ”Jeg vil blot spørge, om De har glæde af støvsugeren, fru Eriksson.”
Maria Eriksson bød sælgeren indenfor. De snakkede lidt, sælgeren kradsede nogle noter ned, takkede hende og gik igen.

Tilfredse kunder – højeste prioritet
Sælgerens navn var Kurt Linder, og ligesom hele det øvrige Electrolux salgsteam havde han for vane at aflægge besøg på Electrolux’ hovedkontor den sidste fredag i måneden. Formålet var at indberette eventuelle problemstillinger fra marken og give ingeniørerne indsigt i dem. Virksomhedens CEO, Axel Wenner-Gren, lagde vægt på at deltage i fredagsmøderne, hvor han f.eks. kunne sige:

Hvad Maria sagde
Kurt Linder stod foran gruppen. ”Jeg ved, vi har gjort støvsugeren så let, som vi kunne, men den er stadig for tung. Jeg ved, vi har gjort alt, hvad vi kan, for at gøre den lettere, for kommentaren har jo været oppe at vende før, men der var en ung kvinde, som sagde noget, der hang ved. Hun sagde, at det besværlige ligger i, at den skal løftes, ikke i vægten. Hun sagde, at hun somme tider lægger den ned på siden og trækker den af sted.”

Omtanke
Pludselig gik der et lys op for Wenner Gren. ”Hvorfor kan vi ikke lave en støvsuger, der glider gennem huset og følger brugeren? Den kunne jo køre som en slæde,” sagde han. Med pennen i hånden lavede han en rå skitse, hvor han ændrede den traditionelle form som en spand og skitserede en støvsuger, der lå ned. Og under støvsugeren satte han meder som på en slæde. ”Sådan skal vores næste model se ud,” forklarede Wennerm Gren.

Støvsuger med kundeinsigt
V-modellen blev lanceret i 1924 på baggrund af indsigt fra én kunde. Det var den første støvsuger, der bar navnet Electrolux. Mederne under maskinen gjorde den øjeblikkeligt til en succes, og der var meder på alle Electrolux-støvsugere langt ind i 1960’erne. Gennem tiden er virksomheden vedblevet med at stole på kundeindsigt og har indarbejdet momenter som f.eks. ledningsoprul, skulderremme af læder og længere slanger.

Dør til dør salg
Han fik støvsugerens design ændret radikalt, så den blev let nok til, at enhver kunne håndtere den, og begyndte at gå fra dør til dør og sælge den. Fra dem, som ikke havde råd til en støvsuger, begyndte han at modtage betaling i rater. Sådan blev Electrolux født.

Click here to add your own text